top of page

Body SDS

Body SDS står for Body Self Development’s System – en helhedsorienteret dansk behandlingsform, der er udviklet over fire generationer.

 

Metoden blev grundlagt i 1940’erne af Erland Hartung og videreudviklet gennem årene af hans søn Ole Kåre Føli og barnebarn Andrrew E.E. Mogensen. 

Body SDS er målrettet de udfordringer, som præger det moderne menneske – både fysisk og mentalt: alt fra spændinger, smerter og sportsskader til stress, angst, tankemylder, indre uro og søvnproblemer.

Gennem årene har Body SDS opnået bred anerkendelse i arbejdet med alt fra professionelle cykelryttere under Tour de France til dansere fra New York Ballet og artister i X Factor, der skulle håndtere presset foran et millionpublikum.

Filosofien bag Body SDS

Body SDS bygger på indsigten i, at krop og sind hænger uløseligt sammen. Det liv, vi lever, sætter spor i kroppen.​

 

De fleste af os har travlt i hverdagen og mange er pressede både fysisk og mentalt. Vi sidder for meget, stiller store krav til os selv og får for lidt ro og restitution. Det, vi ikke får bearbejdet, lagrer sig ofte som spændinger, smerter og ubalancer — og symptomerne er kroppens signal om, at noget skal ændres.

Body SDS arbejder med hele mennesket – både gennem kroppen og bevidstheden. Behandlingen hjælper med at løsne spændinger, genskabe flow og skabe forståelse for, hvad kroppen forsøger at fortælle.

Det handler ikke bare om lindring, men om at skabe varig forandring der understøtter både sundhed og trivsel.

Body SDS Behandlingen

Behandlingen kombinerer dybdegående massageteknikker og ledmobilisering.

Afhængigt af behov kan der også inddrages åndedrætsteknikker, samtale og vejledning i kost, livsstil og træningsøvelser.

​​

De pulserende massageteknikker, som kendetegner Body SDS-behandlingen, løsner op i leddene og stimulerer kredsløb og lymfecirkulation. Det skaber en bedre gennemstrømning i kroppen.

​​​

Den forbedrede gennemstrømning får bevægelse i "trafikken", hvilket hjælper cellerne til bedre at udføre deres funktioner i kroppen.​

 

​​Ud over at løsne spændinger i muskler og led påvirker behandlingen også kroppens indre systemer — blandt andet nervesystem, kredsløb og fordøjelse.


Behandlingen tager udgangspunkt i kroppen som en helhed og har fokus på at finde ind til de bagvedliggende årsager.

 

Målet er altid den enkleste og mest effektive vej til varig forandring — uanset om det handler om fysiske smerter, stress eller uro.

Body SDS bygger på solid viden om anatomi og fysiologi. Denne viden kombineres med indsigt i hvordan fysiske belastninger såvel som uforløste følelser og negative tankemønstre kan sætte sig i kroppen.

Samtalen kan derfor spille en vigtig rolle i behandlingen.

Vi benytter den til at afdække, hvad der skaber spændingerne. Bruger du fx din krop uhensigtsmæssigt i hverdagen eller presser du dig selv og sover for lidt, er det den forståelse, der gør, at du kan ændre noget — og undgå at spændingerne kommer igen.

Efter en behandling oplever mange en følelse af lethed i kroppen, større ro og overskud – og mindre tankemylder.

"Når jeg forlader en Body SDS behandling, føler jeg,

at jeg svæver ned ad gaden"

Alice Thornsen

Hvordan en behandling foregår

1. Indledende samtale
Behandlingen starter med en kort samtale, hvor vi afklarer dine behov og ønsker for behandlingen. Her får du mulighed for at sætte ord på dine udfordringer og det, du håber at få ud af sessionen.

2. Inden behandlingen
Efter samtalen går jeg ud, mens du gør dig klar på briksen. Du ligger som udgangspunkt i undertøj med et tæppe over kroppen, men du er naturligvis velkommen til at ligge med det tøj, du føler dig mest tilpas i.

3. Behandlingen

Behandlingen begynder med opvarmning og gennemstrømning, så kroppen er klar til det dybdegående arbejde. Jeg benytter manuelle teknikker til at løsne op i muskler og led, og åndedrætsteknikker til at understøtte afspændingen i kroppen. 

Undervejs undersøger jeg kroppens spændingsmønstre og supplerer efter behov med samtale for at afdække mulige årsager til spændingerne.

Herefter arbejder jeg mere målrettet med de områder, der kræver særlig opmærksomhed — altid med udgangspunkt i, hvordan din krop har det, og i respekt for dens grænser.

4. Afrunding og opsamling

Efter behandlingen får du tid og ro til at komme til dig selv og klæde dig på. Vi afslutter med en kort opsamling om, hvad der er blevet arbejdet med, hvordan kroppen har reageret, og hvad du kan være opmærksom på efterfølgende. Du får eventuelt anbefalinger til øvelser, livsstilsjusteringer eller et videre forløb.

5. Efter behandlingen
Det er helt normalt at mærke en forandring i kroppen efter en session – mange oplever lethed, større ro eller øget energi, mens andre kan føle sig trætte eller have brug for lidt tid til at fordøje forandringerne.

For at give kroppen de bedste betingelser for at integrere behandlingen anbefaler jeg:

  • At drikke rigeligt med vand, da behandlingen sætter gang i kroppens udrensning af affaldsstoffer og væskebalancen spiller en vigtig rolle for kroppens restitution.

  • At mærke efter, hvad der sker i kroppen og i sindet – nogle gange kan reaktionerne komme lidt forsinket, især efter en dybdegående session.

  • At respektere behovet for søvn og hvile, hvis du føler dig træt – det er kroppens måde at regenerere og finde balance på.​

bottom of page