top of page

14 results found with an empty search

  • Stress og angst | August Louis

    Behandling af stress, angst og mentale problemstillinger I denne type problemstillinger tager jeg både udgangspunkt i kroppens spændingstilstand, din følelsesmæssige grundtilstand og din mentale tilgang til situationen. På et kropsligt plan arbejder vi med at løsne de belastede områder, så kroppen kan slippe ophobede spændinger og opnå større overskud. Dette overskud er afgørende for, at du kan begynde at tage hånd om de underliggende årsager til problemet. Dernæst arbejder vi gennem samtale med at identificere, hvad der ligger bag symptomerne. Det afgørende er at forstå, om problemets underliggende rod er fysisk, emotionel eller mental: Hvis årsagen er fysisk, handler det ofte om et uhensigtsmæssigt adfærdsmønster, der overbelaster kroppen – f.eks. utilstrækkelig søvn, for højt pres, dårlig ernæring eller anden længerevarende fysisk overbelastning af kroppen. Hvis årsagen er følelsesmæssig, kan det skyldes en krise, undertrykte følelser eller ubearbejdet angst, som skaber indre uro og spænding. Det kræver en bearbejdelse af følelsen for at løse problemet. Hvis årsagen er mental, kan den findes i tanker, overbevisninger eller et tankemønster, der forstærker problemet frem for at løse det – fx tankemylder eller negativ selvopfattelse. Alle 3 områder er som regel involverede, da de påvirker hinanden indbyrdes. og derfor kan det umiddelbart være svært at få øje på hvor det starter til problemet. Men der vil altid være en kerne årsag som vi sammen afdækker. Når vi sammen får klarhed over den bagvedliggende årsag, kan behandlingen ikke blot lindre symptomerne, men bidrage til reel forandring i klientens liv og trivsel – både fysisk, følelsesmæssigt og mentalt. Ønsker du hjælp til behandling af denne type udfordringer kan du booke en session her. Book Online

  • Body SDS | August Louis

    Body SDS Body SDS står for Body Self Development’s System – en helhedsorienteret dansk behandlingsform, der er udviklet over 4 generationer. Metoden blev grundlagt i 1940’erne af Erland Hartung og videreudviklet gennem årene af hans søn Ole Kåre Føli og barnebarn Andrrew E.E. Mogensen. Body SDS er målrettet de udfordringer, som præger det moderne menneske – både fysisk og mentalt. Alt fra spændinger og smerter som følge af stillesiddende arbejde, skader fra sport og træning, til stress, tankemylder, indre uro og søvnproblemer forårsaget af et højt tempo og konstant ydre pres. Gennem årene har Body SDS opnået bred anerkendelse gennem arbejdet med alt fra professionelle cykelryttere under Tour de France til dansere fra New York Ballet samt artister og dommere i X Factor. Denne indsats har bidraget til at synliggøre metodens unikke effektivitet og styrket kendskabet til Body SDS – både i sportsverdenen og blandt en bredere offentlighed. Filosofien bag Body SDS Body SDS bygger på indsigten i at krop og sind hænger uløseligt sammen – og det liv, vi lever, sætter spor i kroppen. Alt det, vi ikke får udtrykt – tanker, følelser, stress og belastninger – lagrer sig ofte som spændinger, smerter og ubalance. Kroppen fortæller os, når noget er ude af trit, og symptomer er ofte et signal om, at vi skal lytte og handle. I en travl hverdag bliver mange presset fysisk, følelsesmæssigt og mentalt. Vi sidder for meget, stiller store krav til os selv, og får for lidt ro og restitution. Hvis vi samtidigt ikke giver os tid til at bearbejde naturlige følelser nervøsitet, sårbarhed og frustrationer – forplanter de sig i kroppen. Body SDS arbejder med hele mennesket – både gennem kroppen og bevidstheden. Behandlingen hjælper med at løsne spændinger, genskabe flow og skabe forståelse for, hvad kroppen forsøger at fortælle. Det handler ikke bare om lindring, men om at skabe varig forandring og styrke både sundhed, trivsel og livskvalitet. Body SDS Behandlingen Behandlingen kombinerer dybdegående massageteknikker, akutryk og ledmobilisering. Afhængigt af behov kan der også inddrages åndedrætsteknikker, samtale og vejledning i kost, livstil og træningsøvelser. De pulsererende massageteknikker som kendetegner Body SDS behandlingen stimulerer kredsløbet og lymfecirkulationen, hvilket skaber en bedre gennemstrømning i kroppen. Den forbedrede gennemstrømning får bevægelse i "trafikken", hvilket hjælper cellerne til bedre at udføre deres funktioner i kroppen. Ud over at løsne spændinger i muskler og led arbejder metoden med kroppens indre systemer – herunder immunforsvar, nervesystem, fordøjelse, hormonbalance og organfunktion. Behandlingen ser kroppen som en helhed og har fokus på at finde og adressere de bagvedliggende årsager. Målet er altid at finde den mest enkle og effektive vej til varig forandring – fra fysiske smerter til stress eller angst. Body SDS bygger på solid viden om anatomi og fysiologi, og kombinerer dette med indsigt i, hvordan uforløste følelser og mentale belastninger kan sætte sig i kroppen. Samtalen kan derfor spille en vigtig rolle i behandlingen og være med til at understøtte kroppens naturlige helingsproces. Efter en behandling oplever mange en følelse af lethed i kroppen, større ro og overskud – og ofte stilner tankemylderet. "Når jeg forlader en Body SDS behandling, føler jeg, at jeg svæver ned ad gaden" Alice Thornsen Hvordan en behandling foregår 1. Indledende samtale Sessionen starter med en kort samtale, hvor vi afklarer dine behov og ønsker for behandlingen. Her får du mulighed for at sætte ord på dine udfordringer og det, du håber at få ud af sessionen. 2. Inden behandlingen Efter samtalen lader jeg dig gøre dig klar på briksen. Du ligger som udgangspunkt i undertøj med et tæppe over kroppen, men du er naturligvis velkommen til at beholde den mængde tøj på, du føler dig mest tilpas med. 3. Behandlingen Behandlingen begynder med opvarmning og gennemstrømning i kroppen, så den er klar til det mere dybdegående arbejde. Jeg benytter manuelle teknikker til at løsne op i muskler og led, og åndedrætsteknikker til at understøtte kroppens naturlige flow. Undervejs aflæser jeg kroppens spændingsmønstre, og vi supplerer ofte med en samtale for at forstå årsagen bag spændingerne. Herefter arbejder jeg mere målrettet og dybtgående med de områder, der kræver særlig opmærksomhed – altid med udgangspunkt i din krops aktuelle tilstand og i respekt for dens grænser. 4. Afrunding og opsamling Efter behandlingen får du tid og ro til at komme til dig selv og klæde dig på. Vi afslutter med en kort opsamling, hvor vi taler om, hvad der er blevet arbejdet med, hvordan kroppen har reageret, og hvad du kan være opmærksom på efterfølgende. Du får evt. råd til øvelser, livsstilsjusteringer eller et videre forløb. 5. Efter behandlingen Det er helt normalt at mærke en forandring i kroppen efter en session – mange oplever lethed, større ro eller øget energi, mens andre kan føle sig trætte eller have brug for lidt tid til at fordøje forandringerne. For at give kroppen de bedste betingelser for at integrere behandlingen anbefaler jeg: At drikke rigeligt med vand, da behandlingen sætter gang i udrensningsprocesser og væskebalancen spiller en vigtig rolle for kroppens restitution. At mærke efter, hvad der sker i kroppen og i sindet – nogle gange kan reaktionerne komme lidt forsinket, især hvis det har været en dybdegående session. At respektere behovet for søvn og hvile, hvis du føler dig træt – det er kroppens måde at regenerere og balancere på. Book Online

bottom of page